ig;vestole op, lod som om de arbejdede, men de havde ikke det mindste pv?ven. Rask v?k forlangte de den fineste silke, og det pr?gtigste guld; det puttede de i deres egen pose og arbejdede med de tomme v?ve, og det til langt ud pnatten.
“Nu gad jeg nok vide, hvor vidt de er med tjet!” t?nkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at t?nke p, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke behvede at v?re bange for sig selv, men han ville dog sende nogen frst for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken forunderlig kraft tjet havde, og alle var beg?rlige efter at se, hvor drlig eller dum hans nabo var.
“Jeg vil sende min gamle?rlige minister hen til v?verne!” t?nkte kejseren, “han kan bedst se, hvorledes tjet tager sig ud, for han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han!” –
Nu gik den gamle skikkelige minister ind i salen, hvor de to bedragere sad og arbejdede med de tomme v?ve. “Gud bevar＇ os!” t?nkte den gamle minister og spiledejnene op! “jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke.
Begge bedragere bad ham v?re sgod at tr?de n?rmere og spurgte, om det ikke var et smukt mnster og dejlige farver. Spegede de pden tomme v?v, og den stakkels gamle minister blev ved at spilejnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. “Herre Gud!” t?nkte han, “skulle jeg v?re dum! Det har jeg aldrig troet, og det mingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det gr ikke an, at jeg fort?ller, jeg ikke kan se tjet!”
“N, De siger ikke noget om det!” sagde den ene, som v?vede!
“Oh det er nydeligt! ganske allerk?reste!” sagde den gamle minister og sigennem sine briller, “dette mnster og disse farver! – ja, jeg skal sige kejseren, at det behager mig s?rdeles!”
“Ndet fornjer os!” sagde begge v?verne, og nu n?vnede de farverne ved navn og det s?lsomme mnster. Den gamle minister hrte godt efter, for at han kunne sige det samme, nr han kom hjem til kejseren, og det gjorde han.
Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge til v?vning. De stak alt i deres egne lommer, pv?ven kom ikke en trevl, men de blev ved, som fr, at v?ve pden tomme v?v.
Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med v?vningen, og om tjet snart var f?rdigt. Det gik ham ligesom den anden, han sog s, men da der ikke var noget uden de tomme v?ve, kunne han ingen ting se.
“Ja, er det ikke et smukt stykke tj!” sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige mnster, som der slet ikke var.
“Dum er jeg ikke!” t?nkte manden, “det er altsmit gode embede, jeg ikke dur til? Det var ljerligt nok! men det mman ikke lade sig m?rke med!” og sroste han tjet, han ikke s, og forsikrede dem sin gl?de over de sknne kulrer og det dejlige mnster. “Ja det er ganske allerk?reste!” sagde han til kejseren.
Alle mennesker i byen talte om det pr?gtige tj.
Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var pv?ven. Med en hel skare af udsgte m?nd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsm?nd var, som fr havde v?ret der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu v?vede af alle kr?fter, men uden trevl eller trd.
“Ja er det ikke magnifique!” sagde begge de skikkelige embedsm?nd. “Vil deres majest?t se, hvilket mnster, hvilke farver!” og spegede de pden tomme v?v, thi de troede, de andre vistnok kunne se tjet.
“Hvad for noget!” t?nkte kejseren, “jeg ser ingen ting! det er jo forf?rdeligt! er jeg dum? dur jeg ikke til at v?re kejser? det var det skr?kkeligste, som kunne arrivere mig!” “Oh det er meget smukt!” sagde kejseren, “det har mit allerhjeste bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme v?v; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. Hele flget, han havde med sig, sog s, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, “oh det er meget smukt!” og de rdede ham at tage disse nye, pr?gtige kl?der pfrste gang, ved den store procession, som forestod. “Det er magnifique! nysseligt, excellent!” gik det fra mund til mund, og man var allesammen sinderligt fornjede dermed. Kejseren gav hver af bedragerne et ridderkors til at h?nge i knaphullet og titel af v?vejunkere.
Hele natten fr den formiddag processionen skulle v?re, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys t?ndte. folk kunne se, de havde travlt med at fkejserens nye kl?der f?rdige. De lod, som de tog tjet af v?ven, de klippede i luften med store sakse, de syede med synl uden trd og sagde til sidst: “se nu er kl?derne f?rdige!”
Kejseren, med sine fornemste kavalerer, kom selv derhen og begge bedragerne lftede den ene arm i vejret ligesom om de holdt noget og sagde: “se her er benkl?derne! her er kjolen! her kappen!” og sledes videre fort. “Det er slet, som spindelv?v! man skulle tro man havde ingen ting pkroppen, men det er just dyden ved det!”
“Ja!” sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget.
“Vil nu Deres kejserlige majest?t allerndigst behage at tage deres kl?der af!” sagde bedragerne, “sskal vi give Dem de nye p, herhenne foran det store spejl!”
Kejseren lagde alle sine kl?der, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle v?re syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.
“Gud hvor de kl?der godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de allesammen. “Hvilket mnster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!” –
“Udenfor str de med tronhimlen, som skal b?res over Deres majest?t i processionen!” sagde overceremonimesteren.
“Ja jeg er jo istand!” sagde kejseren. “Sidder det ikke godt?” og svendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.
Kammerherrerne, som skulle b?re sl?bet, famlede med h?nderne hen ad gulvet, ligesom om de tog sl?bet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig m?rke med, at de ingenting kunne se.
Sgik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker pgaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor kejserens nye kl?der er magelse! hvilket dejligt sl?b han har pkjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig m?rke med, at han intet s, for shavde han jo ikke duet i sit embede, eller v?ret meget dum. Ingen af kejserens kl?der havde gjort sdan lykke.
“Men han har jo ikke noget p,” sagde et lille barn. “Herre Gud, hr den uskyldiges rst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.
“Han har ikke noget p, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget p!”
“Han har jo ikke noget p!” rbte til sidst hele folket. Og det krb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han t?nkte som s: “nu mjeg holde processionen ud”. Og sholdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar psl?bet, som der slet ikke var.
